E5 Folkets arena - nu og i fremtiden!

Vi gør det sammen

02-06-2023 • 41分

Velkommen til femte og sidste episode af podcasten ”Vi gør det sammen”. Her skal du høre om UGE17 – Bibliotekernes verdensmålsuge, og du skal med til tre af de hundredvis af aktiviteter, der fandt sted i ugens løb, hvor det handlede om unge og ensomhed, tøjspild og det grønne værksted.

Det skal også handle om fremtiden for landets folkebiblioteker. En fremtid, som instituttet for Fremtidsforskning ellers, tilbage i nullerne, dømte ude i 2035, ligesom de for øvrigt også mente at landets pølsevogne ville lide samme skæbne.

Men sådan blev det ikke! Fremtiden tegner lys og fuld af muligheder for landets biblioteker, der spiller en stadig større og vigtigere rolle som rum for ikke kun litteratur, men også kultur, bæredygtighed og fællesskaber. Alle er velkomne på biblioteker, og borgere i alle aldre bruger i dag deres lokale bibliotek i stadig højere grad ikke kun som et sted at låne bøger, men også som en forlænget dagligstue, en folkets arena, hvor der skabes projekter og initiativer på livet løs med udgangspunkt i FN´s 17 verdensmål.

I episoden samtaler Pia Damsgaard, biblioteksansat og projektleder for FN´s verdensmål på Herning bibliotekerne og uge 17 med Thomas Sture Rasmussen, der er verdensmålskoordinator for DB2030. De to tager os med til verdensmålsugen og taler om fremtiden, samtidig med at de deler deres refleksioner om de aktiviteter, som du undervejs hører indslag fra.

Uge 17 er kommet for at blive, og ikke kun herhjemme. Over hele kloden står biblioteker klar til at bidrage til verdensmålene, og på konferencen Next Library i Århus, 14-16. maj, har Pia og Thomas netop præsenteret projekt WEEK 17 for deltagere fra 25 lande. For vi gør det sammen. Skaber en bedre verden!

Læs meget mere på https://db2030.dk/

お客様へのおすすめ

TOWNtalk the podcast
TOWNtalk the podcast
Town of Chapel Hill
Plead the Fifth
Plead the Fifth
Rob Schwartz
Blue Resilience
Blue Resilience
The Auburn Police Department
ZUKUNFT IST ORANGE
ZUKUNFT IST ORANGE
Stefan B. Mies, Kathrin Laymann, Marianne Altgeld, Sascha Kraft
Clearwater County Podcasts
Clearwater County Podcasts
Clearwater County Podcasts
La Tribuna
La Tribuna
Giornale di Brescia
Hemisferios
Hemisferios
Decisión Radio
Rethinking Hunger
Rethinking Hunger
The New Mexico Out-of-School Time Network
Les indécis
Les indécis
Alex Darmon
Fighting for the Injured
Fighting for the Injured
Woodruff Johnson & Evans Law Firm
That's My Point
That's My Point
City of High Point
C Sorø
C Sorø
Konservative Sorø